Løb med i Valbyløbet 2018
Klubberne i Valby og Løbehold2500 inviterer til årets udgave af Valbyløbet den 29. september – et familieløb for børn og voksne i Søndermarken.
Valbyløbet er etableret i samarbejde med pædagoger og unge fra socialt belastede områder. Løbet er for alle aldersgrupper, og der er præmier til hurtigste kvinde, mand og ung.
Fem friske kilometer i Søndermarken
Både inden og efter løbet er der aktiviteter for hele familien i startområdet. Pladsen åbner kl. 11 med f.eks. sumodragter og bubblefodbolde til rådighed.
Selve løbet skydes i gang kl. 13. Distancen er 5 km, dvs. to runder i Søndermarken (DAF-opmålt rute).
Billetter kan købes i forsalg til mellem 5 og 70 kr. lige her:
Du kan også tilmelde dig på dagen i tidsrummet 11-12.45 – så koster det mellem 10 og 80 kr. 10 procent af overskuddet fra billetsalget doneres til Læger uden Grænser.
Læs mere om Valbyløbet på Facebook:
De unge arrangører løber for fællesskabet
Valbyløbet er udviklet af de unge fra Løbehold2500 – en løbeklub for unge drenge og piger fra konfliktfyldte områder, som blev startet af Hoffet ungdomsklub i 2016.
Med etableringen af løbeklubben er der skabt et stærkt fællesskab, der konkurrerer med de dominerende grupperinger på gaden, som er præget af negativ adfærd og kriminalitet.
Gennem ugentlig løbetræning og andre aktiviteter i forbindelse med dette, har de unge fået en alternativ måde at bruge deres fritid på.
Valbyløbet er støttet af lokaludvalgets puljemidler – læs mere om hvordan du kan søge penge til dine lokale aktiviteter lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!