Økologisk marked Valby Tingsted september nyhed

Besøg det økologiske marked på Valby Tingsted på lørdag fra kl. 10-14

Til årets sidste økologiske markedsdag den 8. september på Tingstedet kan du give dine børn smag for madlavning med økologiske råvarer, shoppe løs i økologisk frugt, honning, vin, olier og børnetøj til stemningsfuld musik, og lære at lave smykker af dit gamle elektronik.

Blandt de økologiske stadeholdere i september finder du både frugt og grønt, olier, eddiker, vin, børnetøj, honning, nybagt brød, soyalys og accessories lavet af genbrugsting.

Lær de mindste om madlavning og gode råvarer

Madcyklen fra Københavns Madhus besøger det økologiske marked fra kl. 12-14. Kokkene fra Københavns Madhus køber ind på det økologiske marked sammen med de børn, der vil være med. Derefter er børnene med til at omdanne de gode råvarer til sunde snacks.

Børnene får rig mulighed for at stille spørgsmål og være med til både indkøb og madlavning, og alle kan få lov at smage på de tilberedte snacks efterfølgende.

Alle er velkomne til at være med, og det er gratis at deltage!

Smykkeworkshop med CPH FabLab

Mød Copenhagen FabLab, maker-værkstedet fra Valby Kulturhus, og vær med til at lave flotte genbrugssmykker af gammelt elektronik. Vi hjælper dig med at skille ad og fæstne det til lige det du vil.

Du kan lave masker, brocher, halskæder eller måske noget helt nyt som du finder på? Limpistoler, 3d-print og lodning indgår.

Markedet byder som altid også på stemningsfuld musik til indkøbsturen.

Økologisk Marked på Tingstedet arrangeres af lokaludvalgets miljøgruppe – læs mere om miljøgruppens arbejde i bydelen lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *