Erhvervsnetværk Valby Lokaludvalg maj 2018

Morgenmøde i Valbys Erhvervsnetværk: Slip for de kedelige småopgaver og koncentrer dig om din virksomheds kerneopgaver

Incita, Københavns Jobcenter og fritidsjobforeningen FISKEN forklarer, hvor let det er at få ekstra hjælp til småopgaverne i din virksomhed, til næste møde i Valbys Erhvervsnetværk den 7. juni.

Netværket skal besøge den socialøkonomiske virksomhed Incita på Værkstedsvej, hvor der er morgenmad, faglige oplæg og god tid til at netværke medlemmerne imellem.

Torsdag den 7. juni kl. 8-9.45

Incita

Værkstedvej 5

2500 Valby

Hvis vejret arter sig, indtages morgenmad og kaffe på Incitas tagterrasse, mellem drivhuse og bier.

Hjælp til dem, der har brug for en rummelig arbejdsplads

Dagens vært Incita er en socialøkonomisk virksomhed, som arbejder for at udvikle det rummelige arbejdsmarked.

Som såkaldt tredje aktør hjælper de folk, der f.eks. er ramt af stress, arbejdsskader eller hjerneskader, tilbage på arbejdsmarkedet gennem jobtræning, værksteder, undervisning og hjælp til ansøgninger og CV.

Geske Nyholm byder velkommen til mødet, og fortæller om Incitas historie, hvorefter hun vil fortælle om virksomhedspraktik som led i inklusion på det rummelige arbejdsmarked.

Få hjælp til de små opgaver i din virksomhed

Emnet for dagens møde, som medlemmer af netværket har valgt, er nemlig mulighederne for at få hjælp til de små opgaver i virksomheden.

Incita, Københavns Jobcenter og fritidsjobforeningen FISKEN forklarer, hvor let det er at få ekstra hjælp, som oven i købet kan være helt omkostningsfri.

Det kan være ved at ansætte en ungarbejder, en deltidsansat eller en praktikant, der kan hjælpe til med alt det praktiske.

Tilmeld dig mødet senest mandag den 4. juni

Vores værter skal vide, hvor meget kaffe de skal sætte over til mødet. Tilmeld dig derfor til Asger Gad på gn7s@okf.kk.dk senest mandag den 4. juni:

Nye medlemmer kan begynde her

Valbys Erhvervsnetværk er åbent for alle, der driver virksomhed i Valby. Fokus er at opnå mere bæredygtighed på flere parametre: Social, økonomisk og miljømæssigt.

Netværket drives af Valby Lokaludvalgs miljøgruppe, og mødes fast hveranden måned. Mødets emner bestemmes af de deltagende virksomheder fra gang til gang.

Imellem møderne kan medlemmerne dele viden og vende problemstillinger i Facebookgruppen ‘Valbys Erhvervsnetværk’. Den finder du her:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *