I tilknytning til æressøjlen for Emil Christian Hansen, er der skabt et plateau rundt om søjlen, hvorpå der sidder en nøgen foroverbøjet mandsfigur. Manden støtter sig til sit underlag og ser i det hele taget slidt og træt ud. Ved mandens kropsholdning, og ved det faktum, at man rent faktisk kan sætte sig ved siden af manden, fremhæves en figur i øjenhøjde med sin omverden. Stilen er et brud med Bertel Thorvaldsens klassicisme og med den kunstneriske arv efter Thorvaldsen, som i høj grad prægede Thorvaldsens efterkommere.

Skulpturen er skabt af nordmanden Stephan Abel Sinding, der lige fra starten af sin karriere havde bryggeren Carl Jacobsen som sin store mæcen. Sinding blev hurtigt kendt som en kunstner, der havde fuld kontrol over sit håndværk, da han evnede at hugge sine skulpturer direkte i marmor uden skulpturelt forarbejde.

Stephan Abel Sinding vedkendte sig naturalismens dyrkelse af urmennesket og de ekspressivt udtrykte almene følelser. Selv udtrykte han, at han ville sprænge Thorvaldsens åndelige spændetrøje, som nu to generationer af danske billedhuggere havde siddet i.

Sinding havde et stort publikumstække. Hans skulpturers gengivelse af det menneskelige følelsesliv vandt genklang blandt hans publikum. Dertil åbnede han sine atelierer op, når han var færdig med modelarbejdet til en af sine skulpturer, så publikum også kunne følge med i forarbejdet til en skulptur. Sinding var en af datidens kunstneriske superstars og opnåede at udstille ved store udstillinger både i Paris, Berlin, München og London.