hjemløse jul Valby

Gør julen god for de 100 hjemløse på Kollegiet Gl. Køge Landevej

Har du ingen planer juleaften, er du god til at sprede julehygge, og kan du gå lidt til hånde? Så kan du opleve julen på herberget Kollegiet på Gl. Køge Landevej, og være med til at bringe julen sikkert i hus for de ca. 100 hjemløse beboere.

Beboerne på Kollegiet er hjemløse mænd over 25 år. De er mennesker med en anderledes livshistorier, som ofte er gode til at tage imod nye ansigter. Med dit nærvær, lydhørhed og gode humør kan du være med til at gøre juleaften ekstra hyggelig for beboerne på stedet.

Julehygge, god mad og dans om juletræet

Som frivillig den 24. december kommer du kl. 16, du er med til at sprede hygge og spise julemiddag kl. 17, og du giver en hånd med, når der skal ryddes op efter julemiddagen.

Der er god mad, dans om juletræet og hyggeligt samvær. Alle traditioner holdes i hævd, når der holder juleaften på herberget!

Hvis du vil hjælpe med, og måske få dit livs juleaften med beboerne på herberget, skal du skrive til kollegiet Gl. Køge Landevej på dette opslag på frivilligjob.dk:

Hvem bor på Kollegiet?

Beboerne på Kollegiet er hjemløse mænd over 25 år. Alle Kollegiets beboere er selvhjulpne og mange deltager flittigt i de fælles, sociale aktiviteter som tilbydes. En stor del af beboerne har misbrugsrelaterede problemstillinger, der påvirker deres fysiske tilstand og sociale forhold. De har ofte intet eller begrænset netværk, få interesser og kæmper ofte med både psykosociale og økonomiske problemstillinger.

Du kan læse mere om beboerne og Kollegiet på www.kollegiet.info:

Kollegiet Gl. Køge Landevej er tilknyttet WeShelter. WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet blandt hjemløse og udsatte i København siden 1893.

Læs mere om WeShelters arbejde på www.weshelter.dk:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *