Handicaprådet inviterer til konference om mangfoldig beskæftigelse
Handicappede på arbejdsmarkedet mødes med mange fordomme – dem vil Handicaprådet gerne til livs. Derfor inviterer de alle interesserede til konference på rådhuset mandag den 27. november kl. 14-17.
De holdninger personer med handicap mødes med i det daglige har enorm betydning for deres mulighed for at indgå i samfundslivet og på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Det er synd, for det er en stor gevinst for virksomheder at have en mangfoldig skare af medarbejdere.
Derfor inviterer Handicaprådet i Københavns Kommune til konference om beskæftigelse med fokus på mangfoldighed på arbejdsmarkedet
mandag den 27. november 2017 kl. 14.00-17.00
Københavns Rådhus i Festsalen på 2. sal.
Konferencen sætter fokus på:
- Gevinsten ved at have en mangfoldig skare af medarbejdere, der hver især kan bidrage med netop deres styrker og personlighed, og berører hvad det egentlig vil sige at indgå i et mangfoldigt kollegialt fællesskab.
- Fordomme omkring arbejdsevnen hos borgere med handicap, et aspekt der ofte skyldes uvidenhed.
Mogens Wiederholt, Direktør i Spastikerforeningen, er konferencier, og konferencens oplæg byder på inspiration på et overordnet plan samt dykker ned i personlige oplevelser og erfaringer.
Alle kan deltage i konferencen, som er gratis, men det kræver tilmelding ved at sende en mail til handicapraad@sof.kk.dk senest den 22. november 2017:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!