Kom og byt med din nabo
Har du lejligheden eller kælderen fuld af gode og brugbare ting, som du aldrig får brugt igen, men som er alt for gode til at smide ud? Så kan du søndag den 19. november bytte dem til noget andet, du lige står og mangler, når miljøgruppen holder byttemarked i Valby Kulturhus.
Giv hvad du har – tag hvad du skal bruge
Byttemarked minder om et loppemarked, der er bare ingen penge involveret. Du kan komme og gå med de mængder af ting og sager som du ønsker dig. Hvis nogen tager lidt mere end andre, er det nok, fordi de har behov for dét ekstra.
Du kan f.eks. bytte:
- Tøj og børnetøj
- Sko og støvler
- Bøger
- Køkkenting
- Nips
og meget andet. Du må dog ikke medbringe møbler og hårde hvidevarer.
Når du ankommer bliver dine ting vejet, så vi kan se, hvor mange kg. affald vi sparer miljøet for. Du placerer selv dine ting på de opsatte borde under de kategorier, de hører til. Derefter kan du gå på opdagelse i de ting, som andre har lagt på bordene.
Læs mere om byttemarkedet på Facebook:
At bytte er godt for klimaet
Byttemarkedet er til fordel for dig, miljøet, klimaregnskabet og din nabo. Hvis du bytter i stedet for at smide ud, så genererer du meget mindre affald, bruger færre ressourcer og belaster klimaet mindre.
Og så er det faktisk rigtig hyggeligt.
Vil du give en hånd med?
Vi kan godt bruge et par frivillige hjælpere til opsætning og oprydning på dagen – vi giver lidt mad og drikke til gengæld. Du kan enten hjælpe før, under eller efter byttemarkedet. Hvis du vil hjælpe, så skriv til Asger Gad på gn7s@okf.kk.dk:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!