Københavns hyggeligste økologiske sommermarked
Lørdag den 8. juli kl. 10-14 inviterer vi igen til økologisk markedsdag på Tingstedet. Så holder du sommeferie i byen, så kig forbi til god musik, økologiske lækkerier og gode råd til store energibesparelser.
Mange økologiske lækkerier til salg
På markedsdagen i juli kan du blandt andet købe ind hos:
- Organic Designs – lækker økologisk børnetøj
- Hampegården og Nordic Chufa byder på snacks, energibarer og andet sund(ere) slik
- Kysøko – frugt og gourmet-æblemost
- Musik Conditoriet sælger dejligt brød fra eget bageri i Skolegade
- Pinotageshoppen forhandler sydafrikansk vine af høj kvalitet
- Dante Vine MV sælger et udvalg af kvalitetsprodukter fra Italien
- Jørgen fra Økologisk Landbrugslaug sælger som altid sine økologiske og biodynamiske frugter og grøntsager
Få gode råd til at spare på energien
Markedet får besøg af Energistyrelsen, der står klar med gode råd til, hvordan du kan spare mere på energien i hverdagen.
Hør f.eks. om fremtidens varme med varmepumper, om udskiftning af pærer til LED-pærer, og hvordan du kan søge om tilskud til energiforbedringer.
Folkemusiktrioen TWANG står for musikken
I juli gæstes markedet af trioen TWANG – tre musikere med forskellig baggrund, der har fundet hinanden i en fælles kærlighed til de amerikanske folkemusiktraditioner.
Materialet består af både traditionelle og originale numre. Med udspring heri forsøger bandet at udtrykke en balance mellem tradition og innovation, råt groove, udadvendt energi med et altid tilstedeværende nærvær og en dyb kærlighed til musik.
Med både dansk og amerikansk blod i bandet fortæller TWANG historien om delte rødder og hvad der kan vokse frem af disse.
Miljøgruppen arbejder for et renere Valby
Økologisk Marked på Tingstedet arrangeres af Valby Lokaludvalgs Miljøgruppe – du kan læse mere om miljøgruppens arbejde med at gøre Valby renere, grønnere og mere bæredygtigt lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!