Fra august skal alle kunne sortere biologisk affald
Første august træder der nye regler i kraft for husholdningsaffald, så det bliver muligt for alle københavnske husstande at sortere biologisk affald.
Ændringen af affaldsregulativet har netop været i høring, og lokaludvalgets miljøgruppe støtter helhjertet op om den nye ordning.
Dagrenovationen deles op i to typer affald
For at implementere beslutningen om sortering af bioaffald i hele kommunen, skal § 9 i regulativet for husholdningsaffald ændres. Den afgørende ændring er, at dagrenovationen nu er delt op i to typer af affald:
- Bioaffald, som fx består af bionedbrydeligt mad- og køkkenaffald såsom kød, grøntsager, frugter, kaffefiltre og lignende
- Restaffald, som hovedsageligt består af ikke-biologisk køkkenaffald
Med ændringen af regulativet bliver bioaffald en del af dagrenovationsordningen, og der bliver mulighed for at sortere dagrenovationen i restaffald og bioaffald.
Sortering af bioaffald er frivilligt
Alle ejendomme er som udgangspunkt tilmeldt sorteringen af bioaffald, men inden ordningen implementeres, får alle ejendomme mulighed for at framelde sig.
For lokaludvalget er det vigtigt, at husstande, som framelder ordningen, efterfølgende jævnligt opfordres til at tilmelde sig. Det er stærkt ønskeligt, at så mange husstande som muligt udsorterer bioaffald.
Ændringerne i regulativ for husholdningsaffald er sat til at træde i kraft pr. 1. august 2017.
Læs hele lokaludvalgets høringssvar her:
Find høringsmaterialet på blivhoert.kk.dk:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!