Street food-rebellerne byder på økologisk gademad på Grønttorvet
Lørdag den 22. april byder Rebel Food på stort street food marked på Grønttorvet, med fokus på økologi, bæredygtighed og udvikling.
Rebel Food er en stor spiller på det københavnske street food-marked, og de har slået midlertidige rødder på Grønttorvet i Valby.
Når de ruller vognene ud på Grønttorvet er det med fokus på økologi og bæredygtighed: Alle food trucks, madcykler og telte arbejder med råvarer svarende til 30-60% økologi, og bruger udelukkende bionedbrydeligt emballage.
Du kan blandt andet finde en vegansk hotdog, tacos, fritter og andre nyklassikere. Som rosinen i pølseenden kan du runde af med danske sommerdesserter som hjemmelavet koldskål eller den klassiske rødgrød.
Læs mere om markedet den 22. april på Facebook:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!