60 kunstnere fortolker Grønttorvets historie
60 billedkunstnere har skabt skulpturer og installationer til stor stedsspecifik udstilling i det nedlagte Grønttorv i Valby. Udstillingen er åben fra den 19. maj – 22. juni.
Grønttorvets tranformation skaber mulighed for stor kunst
Grønttorvet er i en transformationsfase fra engroshandel med frugt og grønt til nybyggede boliger, og de næste to år er en del af området udlagt til midlertidige kulturaktiviteter.
På Engros-udstillingen placerer skulpturerne sig i de tomme industrilokaler og brede boulevarder, der hidtil har huset arbejdsfunktioner som administration, salg, opbevaring og transport.
Gå på jagt efter værkerne og oplev Grønttorvet
I et presenningfirmas konkursbo er kunstnere flyttet ind i et inferno af materialer og maskiner. Skalpeller, stof og skrald organiseres i et sært og sart efterliv. Et mørkt kølerum huser en installation af hundredevis hvide voksæbler. Skulpturer hænges op, hvor der før har hængt lamper.
Værker finder plads på lagerhylder, i skabe og på betongulv. Mellem bygningerne hægter skulpturer sig på vægge, bryder ud af ramper og kamuflerer sig som skilte. Pirpa fyldes bla. af en stor installation med rådnende frugt, og udstillingsstedet fungerer samtidig som udstillingens informationscentral.
Udstillingen ENGROS er blevet til på initiativ af Skulpturi og galleriet Pirpa.
Læs mere om udstillingen her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!