200.000 kr. til gode ideer i Valby
Valby Lokaludvalg har besluttet, at foreninger og Valby borgere kan søge penge til aktiviteter, der fremmer netværker og samlingspunkter for Valby-borgerne. Valby Lokaludvalg ser gerne aktiviteter, som samler folk på en ny måde og hvor nye kontakter skabes.
Lokaludvalget har afsat 200.000 kr. til en pulje, som alle foreninger og borgere kan søge.
Tjek nedenfor hvad du eller din forening kan søge støtte til.
Valby Lokaludvalg fremmer netværker og dialog
Valby Lokaludvalg arbejder med at skabe og styrke netværker i Valby. Valby Lokaludvalg ønsker, at netværker af borgere eller foreninger tager et større medansvar og ejerskab for udviklingen i bydelen. Sådan er det formuleret i retningslinjerne for Netværkspuljen, som Valby Lokaludvalg besluttede den 13. februar 2007. Valby Lokaludvalg vil gerne støtte initiativer, hvor flere foreninger og borgere går sammen om at gøre noget for deres lokalområde eller skabe dialog om emner, som har betydning for hverdagen og fremtiden i deres område.
Et netværk på tværs af villavejen og boligblokken
Valby Lokaludvalg vil også gerne støtte aktiviteter, som f.eks. bringer folk sammen i boligområder og også gerne på tværs af vejen, hvor villaer og almennyttigt mødes. Valby Lokaludvalg har tidligere støttet arrangementer for ældre og udsatte grupper og det gør vi naturligvis fortsat.
Ansøgningsfrist til puljen er 15. maj 2007.
Donload retningslinjer for netværkspuljen: endelig netværkspulje 2007